Gamle historiske kirsebær-typer efterlyses - 01.08.2011

Et nyt projekt ved Institut for Jordbrug og Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet skal sikre bevarelsen af lokale typer af kirsebær og formidle deres kulturhistoriske anvendelse

 

Danmark har nogle af verdens fineste kirsebærtyper. Tidligere var netop kirsebær også en af de vigtigste frugtarter herhjemme, men i dag er der kun en håndfuld forskellige typer tilbage i de kommercielle plantager. Faktisk kender vi næsten intet til oprindelige, historiske kirsebærsorter som for eksempel Langeskov, Thorsager og Hadsundbær.

Det skal det nye projekt ved KU-LIFE og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup ændre på:

 

"Vi ved, at de fleste egne af Danmark før i tiden havde hver deres kirsebær type. Men vi ved intet om, hvad de kan og smager af, for typerne er forsvundet", siger Torben Toldam-Andersen fra Pometet ved Institut for Jordbrug og Økologi.

 

Han håber, at projektet vil få folk med kendskab til ’oprindeligt’ eller vildt materiale i haver, hegn eller skove til at kontakte Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Det er især surkirsebær af ’Stevnsbær’ typen som er - og har været – vigtige i Danmark.

"Stevnsbær er mange ting. Faktisk er det en række lokal typer, man i sin tid slog sammen, fordi det havde nogenlunde samme egenskaber. Det er de her oprindelige typer, som vi håber at få lokaliseret igen", siger Torben Toldam-Andersen.

 

Navne fortæller om oprindelsen

De lokal typer og sortsnavne som tidligere blev anvendt var bl.a. ’Langeskov’, ’Løvskal’, ’Skælskørbær’,

’Thorsager’, ’Hadsundbær’ og ’Heeringbær’.

 

"Navnene afspejler i høj grad deres lokale oprindelse, derfor håber vi også at få hjælp derfra. Siden 1980’erne er det imidlertid ’Stevnsbær’ klonerne ’Birgitte’ og ’Viki’ som er blevet plantet. Det har betydet, at de ældre typer er forsvundet", forklarer Torben Toldam-Andersen.

 

Indsamling sker i august måned. Træerne vil efterfølgende blive plantet ved Pometet ved Institut for Jordbrug og Økologi - KU-LIFE, der fungerer som en ’genbank’ for originale frugtræer.

 

På Dansk Landbrugmuseum, Gl. Estrup vil man efterfølgende bruge kirsebærrerne med et historisk, gastronomisk perspektiv for øje. Og på Frederiksdal Gods vil man afprøve dem i vinproduktionen.

 

Yderligere information:
Lektor Torben Toldam-Andersen, Pometet, Institut for Jordbrug og Økologi, tlf. 30664693 email:

 

Museumsinspektør Bettina Buhl, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup 
tlf. 20 80 31 27

 

Faktaboks: Historisk rids om kirsebær Kirsebær og specielt surkirsebær er en af de vigtigste frugtarter i Dansk frugtdyrkning og dyrkningen er for langt hovedparten baseret på dansk plantemateriale. Både sød- og surkirsebær (Prunus avium og Prunus cerasus) er vildt forekommende i Danmark, og begge har været anvendt i både dyrkning og husholdning siden middelalderen. I datidens salte køkken havde kirsebær en stor anvendelse og betydning og omtales i kogebøger allerede fra begyndelsen af 1600 tallet. Omkring 1800-tallet dyrkedes kirsebær i de fleste ’kålgårde’, men plukkedes også i naturlige bevoksninger. Den store internationale, kommercielle succes begyndte i begyndelsen af 1800-tallet, da Heering-familien introducerede deres kirsebær likør og kirsebær vin - den kendte Cherry Herring - på baggrund af surkirsebær plukket langs hegn og skove. Senere i 1900 tallet førte arbejdet med kirsebærvinene til en kommerciel dyrkning af surkirsebær i Danmark. Mangfoldige tilberedningsformer bliver givet i de gamle kogebøger herunder også anvendelse som lægemiddel specielt velegnet mod hoved- og ørepine. Nyere forskning har bekræftet smertelindrende virkninger af kirsebær.