Gylle er ikke det rene lort - 12.08.2010

Millioner af danske grise laver hvert år 27 millioner tons gylle. Det er mængder, der indeholder langt mere næringsstof end landbrugsarealet kan aftage. Ph.d. studerende Karin Jørgensen anskuer i sit forskningsarbejde gyllen som et værdifuldt affaldsprodukt

 

Af Rikke Pape Thomsen

 

- bragt i Jord & Viden August 2010

 

Lugten på laboratoriegangen på Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE minder én om forårsdage på landet. En svag duft af gylle siver ud fra et af de mange laboratorier og forener sig med den fra kaffeautomaten et stykke derfra. Blandingen ser ikke ud til at genere den storsmilende kittelklædte Karin Jørgensen:

Ph.d. studerende Karin Jørgensen.

Èn gang ildelugtende gylle, nu værdifuldt kompostprodukt.

 

”Man vænner sig til lugten, heldigvis er det ikke så tit, mine kollegaer på gangen får `fornøjelsen´ af gris helt ind på kontorerne. Egentlig er det positivt - det minder mig om, at mit forskningsarbejde ikke ligger langt fra det, der foregår derude i den virkelige verden”.

 

Den faste del af gyllen kan komposteres

Hun har skrevet sit speciale på KU-LIFE og er nu godt i gang med sin ph.d. Hendes forskning skal give indsigt i nye anvendelsesmulighed for de enorme mængder af gylle, de mange danske svin beriger os med hvert eneste år. Forskningsprojektet FIBCOFERT som hun er tilknyttet, er sat i søen for blandt andet at udvikle bedre metoder til at kompostere den faste del af gyllen, der fremkommer, når gyllen er kørt igennem et såkaldt separationsanlæg.

 

”I et separationsanlæg kan man skille den flydende og den faste del i husdyrgødningen. Den flydende del kører man på marken, hvor den virker næsten lige så godt som handelsgødning på afgrøderne, mens man hidtil ikke rigtig har vidst man skulle stille op med den faste del. Landbruget vil gerne afbrænde det – men det er spild af ressourcer”, siger Karin Jørgensen.

 

”Den faste del indeholder nemlig en masse næringsstoffer og organisk materiale, som ved afbrænding bare ryger lige op i himlen. Egentlig uden at man får ret meget energi ud af det”.

 

Bæredygtig anvendelse af vore ressourcer

Fordi der produceres langt mere gylle i dag end vores landbrugsjorde kan aftage, skal der udvikles andre bæredygtige anvendelses- og afsætningsmuligheder ved at omdanne den faste del af gyllen, kaldet fiberfraktionen, til et højværdiprodukt. Og det kan faktisk lade sig gøre.

Karin og hendes kollegaer arbejder med at kompostere fiberfraktionen til produktion af voksemedier og jordforbedringsmidler, som eksemplevis kan erstatte det nuværende forbrug af sphagnum.

 

Komposten lugter ikke af gris

”De undersøgelser jeg laver på den komposterede fiberfraktion, skal fortælle hvordan næringsstofindhold og struktur er, efter at gyllen er blevet komposteret. Vi forventer et højt indhold af organisk stof, relativt højt indhold af kvælstof og højt indhold af total fosfor – og så vil det være helt uden lugt!” konstaterer hun smilende.

 

Der, hvor gyllefiberkomposten vil afvige markant fra andre typer af organisk gødning, vil være i det høje indhold af fosfor. Ikke nogen skidt ting, når vi går en fosfor-fattig fremtid i møde, fordi verdens fosfor-miner løber tør - måske allerede om 50 år. Det høje indhold af organisk materiale i gyllefiberkomposten har desuden en jordforbedrende virkning.

 

Gyllekompost bliver et højværdi-produkt

”Forhåbentlig vil vi om nogle år se stor anvendelse af gyllekompost i non-food branchen, på golfbaner, have-park-anlæg, plantager med pyntegrønt og andre rekreative arealer”, fortæller Karin Jørgensen.

Og slutter: ”Målet for os er at give gyllefibre en værdi, frem for at det behandles som et værdiløst affaldsprodukt uden andre anvendelsesmuligheder end afbrænding”.

 

Fakta:

FIBCOFERT: Projektet har til hovedformål at udvikle nye metoder til kompostering af fiber fraktionen med minimale miljømæssige tab, med henblik på at det færdige kompostprodukt får en forøget værdi i afgrødeproduktionen gennem dets positive effekt på næringsstofforsyning, jordkvalitet og plantesundhed.

Projektleder: Professor Lars Stoumann Jensen

Samarbejdspartnere: Leif Knudsen, Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, SOLUM A/S, KomTek A/S

Finansieret af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri

 

Har du lyst til at høre mere om projektet eller skrive speciale blandt forskere, der er førende indenfor bæredygtighed og planteproduktion? Kontakt da kommunikationsmedarbejder Rikke Pape Thomsen eller tjek vores hjemmeside: agreco.life.ku.dk/studerende