Interview med post doc Henrik Lütken Mogensen

Hvilken uddannelse har du?
Jeg er cand. scient i biologi-bioteknologi. Og så har jeg lavet Ph.d. indenfor det samme område, dvs. arbejdet med stivelsesbiologi-bioteknologi.

 

Hvad er du ansat som?
Som post. doc. i molekylær forædling, inden for plantebioteknologi og molekylær planteforædling. Jeg startede i juni 2007, så jeg har været i gang i ca. et halvt år…

 

Hvad er dit forskningsområde?
Forbedre prydplanter ved hjælp af genmodificering, så de kan anvendes i prydplanteindustrien.
Vi forsøger at lave Kalanchoë, også kaldet Brændende Kærlighed eller Koraltop mere kompakt, så den blandt andet får flere skud og dermed flere blomster. Dette er et alternativ til de kemiske væksthæmmere eks. stråforkortere, der idag anvendes i stor udstrækning i prydplanteproduktionen.
Det er dyrt at bruge kemiske væksthæmmere og samtidig er de ofte miljøskadelige. Ved at genmodificere planterne, sparer man penge. Hvis man så tilmed bruger en metode, der ikke er patenteret - som den udbredte Agrobakterium-metode er - til at transformere planterne, spares der yderligere. KU-LIFE har patentet på det gen, vi anvender, dermed har vi rettighederne til anvendelsen og skal derfor ikke betale royalties. Vi skal nu til at vælge, hvilke lande vi vil bruge det i. Vi ser her på Danmark og Holland, som er de store producenter af Kalanchoë.

 

Hvad er det for en metode du arbejder med?
Den teknik jeg bruger er genmodificering af planter, i mit tilfælde, at anvende et gen fra én planteart i en anden planteart. Naturligvis er det vigtigt at være forsigtig, når der er tale om genmodificering af planter, men samtidig er det vigtigt at tænke på, at det ikke er alle lande, der har råd til ikke at benytte genmodificerende planter. Hvis der f.eks. er tale om en risplante, der via genmodificering er blevet resistent overfor skadedyr og måske endda også har forbedret næringsoptagelse, kan der spares penge på sprøjtning mod skadedyr og gødning. Dermed vil genmodificerende afgrøder kunne redde adskillige liv, så jeg er egentlig ikke i tvivl om at det er rigtigt at genmodificere..

Kan man i dag købe en genmodificeret potteplante i DK?
Jo, det kan man godt… det er blandt andet tilladt, at købe blå genmodificerede nelliker i Danmark. Disse nelliker danner et blåt farvestof i kronbladene, som planten ikke selv kan producere. Det er med GM muligt at lave planter med helt nye egenskaber, der ikke kan frembringes ved konventionel forædling.

 

Er du ene mand på projektet eller er der andre involverede?
Ja, det er kun mig der specifikt arbejder på dette projekt, men der er forskere, der arbejder med lignende alternative projekter. Forskergruppen (læs: Molekylær planteforædling) samarbejder med et privat firma, der producerer Kalanchoë, som er med til at finansiere mit projekt. De har interesse i området, fordi der formodentlig i fremtiden åbnes mere op for GMO debatten og dermed et marked - og de vil gerne være med fremme.

 

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
For tiden er der en masse plantearbejde. Der skal regenereres planter, der er blevet genmodificerede, dvs klumper af planteceller – kallus-væv - der er ved at skyde hjælpes til at udvikles til en almindelig plante. I starten er plantecellerne det, vi i mennesker ville kalde stamceller, hvor de er udifferentierede. Her kan man ikke se, om de udvikles til blade eller rødder. Hvis man tilfører hormoner, dannes en rigtig plante med tiden. Kallus-vævet skal flyttes, fordi der kommer svamp eller bakterier i de bokse de dyrkes i.. Så der er næsten hver dag væv, der skal flyttes …især efter weekenden!
Jeg laver også en del molekylærbiologisk arbejde, opformerer gener og laver konstrukter til at sætte ind i planterne. Samtidig læser jeg en del på det, der er skrevet om emnet. Nogle gange er der også studerende, der skal undervises.

 

Hvad er godt ved at være ansat på instituttet?
Det fungerer godt kollegaer imellem. Folk er søde og rare at kende...man kan snildt låne kemikalier og selvom man ikke er i samme forskergruppe, kan man spørge til metoder og få råd…
Har skrevet Ph.d. på Institut for Plantebiologi, så der har jeg også folk, jeg kan spørge. Jeg bruger også andre faggrupper – som for eksempel faggruppen for afgrødevidenskab. Samarbejdet går på tværs af forskergrupper, faggrupper og institutter.. det er rigtigt godt, da det giver inspiration undervejs og flere resultater i sidste ende.

 

Har du en 37 eller 50 timers arbejdsuge?
Midt imellem...jeg har lige købt hus, så nu bruger jeg lidt mere tid hjemme, end jeg hidtil har gjort. Jeg arbejder mere end 37 timer ugentligt. Jeg tager computeren med hjem, tjekker mails…læser lidt om aftenen. Holder aldrig helt fri.. jeg er nok lidt arbejdsskadet fra tiden som Ph.d. studerende. Det, også at arbejde hjemme, stresser mig ikke, det er bare for at være lidt på forkant.

 

Læser du skøn- eller faglitteratur når du holder fri?
Lidt blandet…halvt-halvt. Før i tiden var det mere faglitteratur, jeg interesserer mig meget for botanik..og nu skal der anlægges have ved mit nye hus. Der bliver også plads til Dan Brown og nogle hobitter en gang i mellem…

 

TAK!

 

Interview er udarbejdet af Rikke Pape Thomsen, Januar 2008