Forskergruppen: Miljømikrobiologi

 

Forskergruppen frembringer viden om organismer og miljøforhold, der kan sikre nedbrydning eller inaktivering af forurenende stoffer, f.eks. metaller, veterinære farmaka og pesticider.

 

Stofferne udgør en trussel mod jordens mikroorganismer, der er centrale for jordens frugtbarhed og filterfunktion, og forskergruppen arbejder derfor også med at analysere de forurenende stoffers økotoksikologiske effekter på mikrobielle samfund i jord og rodzone.

 

Forskergruppen arbejder med syv centrale områder inden for Miljømikrobiologi:

 

Skæbnen af pesticider i jord

En intensiv dyrkning af jorden kan vanskeligt ske uden brug af hjælpestoffer, herunder forskellige pesticider. I dag kan stort set alle pesticider nedbrydes af mikroorganismerne i jorden, men mange forhold påvirker nedbrydningen. I faggruppen undersøger vi i hvilket omfang pesticiderne er biotilgængelige i jorden, og hvordan mikroorganismerne er fordelt i forhold til pesticiderne. Vi undersøger også hvilke stoffer mikroorganismerne i jorden faktisk kan nedbryde, og forsøger at identificere samspillet mellem stofferne og mikroorganismerne, herunder også betydningen af nedbrydningen for praktisk dyrkning af jorden.

For mere information kontakt Jan Sørensen eller Ole Nybroe

 

Mikrobiel økotoksikologi

Mikroorganismer udgør ideelle indikatorer for skadelige effekter af forurenende stoffer i naturen. Vi undersøger effekter af bioaktive stoffer som f.eks. metaller, pesticider, antibiotika, detergenter, tjærestoffer og sekundære plantemetabolitter på mikrobielle samfunds struktur og funktion i naturlige miljøer (især jord). Derudover anvendes biosensor teknologi til at måle forurenende stoffers biologiske tilgængelighed (eksponering) og toksicitet. Forskningen udføres i tæt samarbejde mellem mikrobiologer og miljøkemikere bl.a. i tilknytning til det spirende eliteområde ”Miljøkemi og økotoksikologi”.

 

For mere information kontakt Kristian K. Brandt eller Jan Sørensen

 

Antibiotika resistens i miljøet

Naturlige miljøer anses i stigende grad som værende en vigtig kilde til nye antibiotika resistensmekanismer i humanpatogene bakterier og ny forskning viser, at forekomsten af antibiotika resistens i miljøet er stigende. Vi undersøger de basale miljøfaktorer og dertil knyttede mikrobielle interaktioner, der har betydning for spredning af antibiotika resistens og dets efterfølgende persistens i naturlige miljøer. I særlig fokus står antibiotika resters og metallers evne til henholdsvis at selektere og co-selektere for antibiotika resistens i komplekse bakteriesamfund fra jord.

For mere information kontakt Kristian K. Brandt eller Ole Nybroe

 

Mikrobiel aktivitet i akvakulturer

I mange lande er der en lang tradition for opdræt af fisk i damme, og i dag er fiskeopdræt den hurtigst-voksende kilde til protein i verden. I faggruppen undersøger vi mikroorganismernes biologi i intensive fiskeopdræt i Danmark og Bangladesh. En del af bakterierne i vandet danner jordagtige stoffer som f.eks. geosmin, der optages af fiskene og nedsætter deres værdi som spisefisk. Men bakterierne er også vigtige for nedbrydningen af foderrester og andet organisk stof i dammene. Forskningen sker i samarbejde med fiskeopdrættere, analysekemikere, sensorik-eksperter og bioteknologer.

Læs mere information på engelsk eller kontakt Niels O.G. Jørgensen

 

Ikait mikrobiologi

Et af de mest interessante, ekstreme miljøer på Jorden er karbonat-søjler i Ikkafjorden i Grønland. Søjlerne udgør det eneste kendte alkaliske miljø, som både er koldt og har en lav saltholdighed. Søjlerne består af det sjældne karbonat ikait og er levested for forskellige levende organismer, og ikke mindst for mange unikke bakterier. Bakterierne lever inde i søjlerne ved pH 10,4 og 2-6° C, og danner enzymer og biologisk aktive stoffer, der fungerer optimalt under de ekstreme forhold. Enzymerne kan anvendes i industrielle processer ved lave temperaturer og sikre en mere hygiejnisk, økonomisk og miljøvenlig produktion.

Læs mere information på engelsk eller kontakt Peter Stougaard

 

Metallers betydning for mikroorganismers aktivitet

Landbrugets anvendelse af det toksiske metal kobber som hjælpestof i husdyrproduktionen kan udgøre en trussel mod jordens mikroorganismer, der er centrale for jordens frugtbarhed, samt føre til udbredelse af resistente bakterier i miljøet. Faggruppen undersøger kobbers effekter på mikrobielle samfund, og undersøger de miljøfaktorer der påvirker metallets toksisitet og biologiske tilgængelighed. Disse undersøgelser anvender bakterielle biosensorer, der dels kan rapportere mængden af biotilgængeligt kobber, dels den generelle toksisitet i det undersøgte miljø. 

 

For mere information kontakt Ole Nybroe eller Kristian K. Brandt

 

Mikroorganismers betydning for bæredygtig ris-produktion i Syd-øst Asien

For at kunne møde verdens efterspørgsel på mad til den stigende befolkning forskes der intensivt i hvordan en sådan øgning i produktion kan gøres uden at udsulte jorden. Mikroorganismerne er vigtige i forhold til omsætning af kulstof og kvælstof i jorden inklusiv produktion af drivhusgasser, udbredelsen og diversiteten af patogene organismer samt naturlig bekæmpelse af patogene mikroorganismer i de overrislede marker. Forståelse af dette komplekse økosystem er nødvendig for en bæredygtig produktion af afgrøder.

For mere information kontakt Kristian K. Brandt eller Mette H. Nicolaisen